Publikum gik amok, da flere meter høj Birthe Kjær dukkede op i gigantisk kjole. Se Birthe Kjær optræde med sit ikoniske Grand Prix-hit 'Vi maler byen rød' i Dansk Melodi Grand Prix 2025.

Det er 36 år siden, at Birthe Kjær vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Vi maler byen rød'.

Men lørdag aften fik den 76-årige sangstjerne i den grad sat streg under, at hendes Grand Prix-hit stadig holder i dag.

Til tonerne af netop 'Vi maler byen rød' - der i 1989 fik en tredjeplads ved Eurovision - fik Birthe Kjær nemlig hele Jyske Bank Boxen til danse, hoppe og synge med, da hun optrådte som pauseunderholdning til Dansk Melodi Grand Prix 2025.

Her kom Grand Prix-stjernen pludselig kørende ind i salen i en flere meter høj rød – selvfølgelig – kjole, som hun senere smed for at ende sin optræde i et virvar af rødklædte dansere og gigantiske balloner.

En optræden, der efterfølgende fik en Grand Prix-fan blandt publikum til at kalde Birthe Kjær for "salens vinder" lørdag aften.

Også sidste års vinder, Saba, optrådte i showet, hvor hun opførte en nyfortolkning af sidste års Grand Prix-vinderhit 'Sand'.

Se både Sabas og Birthe Kjærs optrædener i videoen.

LINKS \ https://www.dr.dk/event/melodigrandprix/her-overrasker-grand-prix-legende-pludselig-kom-birthe-kjaer-rullende-i-flere

Copyright | Danmarks Radio (DR)